13. september 2023

Study Abroad i naturlige omgivelser

Study Abroad i naturlige omgivelser
Skrevet af
Deni Isic


Er du træt af tunge bøger og lange studieaftener foran computeren? Her er et godt tip fra os - tag vandrestøvlerne på, pak bikini (eller speedos) og begiv dig ud på en oplevelse for livet! For uanset hvor du vælger at studere, er der (næsten) garanti for en god naturoplevelse. Her er vores 5 forslag til destinationer, der uden tvivl vil give dig en masse minder med hjem i rygsækken. Og ikke mindst nogle super flotte Instagram-værdige billeder, der vil høste mange likes fra nær og fjern.

1) Oplev et af verdens smukkeste koralrev - Australien

Great Barrier Reef er et af verdens største koralrev, beliggende langs kysten af Queensland, Australien. Dette er mindre end 90 minutter fra University of Southern Queensland, Toowoomba og er også tæt på Gold Coast University, som ligger helt ned til vandkanten. Har du en weekend fri fra skolen, bør du uden tvivl tage på et tropeeventyr med noget dykkerudstyr i bagagen. Queenland har en lang række hemmelige øer, hvor du kan nyde bølgerne på kridhvide sandstrande mellem palmer, farverige fugle og store havskildpadder. Disse øer er langt væk fra turister, og hvor du kommer helt tæt på det rigtige australske landskab. Du kan besøge Heron Island, som er en af de sydligste koraløer.

 

Den lille ø er kun 1 km lang, hvor du kan svømme direkte ind i smukke koraller med fantastiske fisk. Ingen storbystøj og trafikstøj – kun dig og naturen. En anden lækker koralperle er øen, Lady Elliot Island. Hjem til mere end 1.200 havarter, såsom djævlerokker, delfiner, hvaler og endeløse skildpadder. Et af de absolut bedste steder at snorkle i hele Great Barrier Reef. Et stærkt anbefalet sted, som ikke bare vil blive glemt. Bliver du træt af at se smukke fisk under vandet (men hvem gør det?), er der også rig mulighed for at surfe eller solbade på de unikke australske sandstrande.

 

koralrev
koralrev


2) Varmekilder, hvaler og utrolige bjerge - Canada

Vancouver University ligger i en by, der er et rent mekka for naturelskere. Byen, som byder på frodige smukke skove, sneklædte bjerge og betagende floder. En utrolig smuk naturperle lige ud mod Stillehavet. Der er et hav af udflugtsmuligheder nær Vancouver. En oplagt mulighed kunne være at tage på hvalsafari og opleve havgiganterne helt tæt på – måske er du endda så heldig at opleve verdens største pattedyr – den almægtige spækhugger. Er du studerende på Nipissing Universitet, er der rigtig mange timer, der kan bruges med smukke naturoplevelser. Du kan fx fiske i den velkendte Nipissing-sø eller du kan stå på ski/snowboard i de smukke bjerge. Blot en times kørsel væk kan du opleve de unikke Niagara Falls, hvor du kan komme helt tæt på med jetbådsture – og er du endnu mere modig, kan du komme på en 670 meter lang zipline-tur over de brusende vandfald. Ville du?


3) Kom op i højderne af Japans største bjerg - Japan

Yamanashi Gakuin University ligger i byen Kofu, som er nabo til det utroligt smukke (og store) Mount Fuji, som oven i købet er på UNESCOs verdensarvsliste. Bjerget er hele tre kilometer højt, så medmindre du er en erfaren bjergbestiger, kan det være noget af en mundfuld udfordring. Men du kan med fordel besøge mange af bjergets smukke områder. Fuji ligger i Japans smukke naturpark, Hakone som er spækket med varmekilder, smukke golfbaner og betagende søer. I Fujis 1000 meters højde finder du fem smukke søer Kawaguchiko, Saiko, Yamanakako, Shojiko og Motosuko. Et godt råd er at overnatte på et japansk gæstehus (kaldet ryokan), hvor du kommer helt tæt på japansk kultur og madlavning. Udover de smukke bjerge, søer og de mange vandrestier er Yamanashi også kendt for sine mange frugtplantager og vinmarker. Hvis du er en ægte vinelsker, er denne by det oplagte valg for dig.

 

4) Kæmpe nationalparker - USA

En rejse til USA er nok noget, de fleste har på deres bucket list – og det med god grund. Landet, der har meget mere end fastfood, høje skyskrabere og kasinohaller at byde på. Yosemite ligger tæt på vores Colleges of Contra Costa i San Francisco, kun tre timers kørsel herfra. En af USA's mest kendte og besøgte nationalparker, som især er kendt for sit smukke landskab med enorme klipper og smukke vandfald. Har du valgt vores universitet i Camarillo, er det oplagt at tage på en weekendtur til den berygtede Grand Canyon. Måske en hyggelig roadtrip med dine nye studievenner? Grand Canyon bør og skal opleves med sit gigantiske og spektakulære dyreliv.

 

Grand Canyon
Grand Canyon


5) Europas paradis for naturelskere - Schweiz

Men hey, hvad med vores eget kontinent? Har den ikke også noget at byde på? Ja og ville du tro det! Tag bare et land som Schweiz, der trods sin ydmyge størrelse har utrolig meget at byde på. Der er to universiteter, som vi tilbyder i Schweiz - EU Business School i Montreux og Webster University Geneva. To storslåede universiteter, som er omgivet af schweiziske alper og krystalklare søer, hvor du har mulighed for at tage på eventyr. Du kan stå på ski, snowboarde eller vandre på gletsjer. Eller er du måske mere til mountainbike eller klatring? Mulighederne er mange. Landet består af 60% bjerge og har over 600 vidunderlige søer. Naturen i Schweiz er helt storslået, og det er et must at pakke vandrestøvlerne, hvis du vælger et universitet i dette smukke land. Jeg glemte næsten at nævne muligheden for at tage på paragliding, bobslæde... jeg kunne blive ved. Bare lov os, at du ikke går hjem uden at have prøvet chokoladen.


Til sidst er der kun at ønske rigtig god fornøjelse!

Hvis du er en ægte naturelsker, er disse fem førnævnte destinationer bestemt værd at vælge som dit nye studiested! Andre anbefalede destinationer omfatter University of the South Pacific, Fiji med sit krystalklare vand og smukke strande. Derudover er der de tre universiteter, som vi tilbyder New Zealand, som virkelig er et must for naturelskere.

Gratis e-bog. Gratis skabeloner til legatansøgningen.

Få alle vores erfaringer lige ved hånden fra vores første udgave af den ultimative Study Abroad Handbook. Download den gratis ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Tak skal du have! Din indsendelse er modtaget!
Ups! Noget gik galt under indsendelsen af formularen.
E-bog om studie i udlandet
uniclub løfte

Få enestående ro i sindet fra start til slut.